Priser
I 2001, kun et år efter sin etablering, modtog TriVision Dansk Automationsselskabs Automatikpris.
I 2003 modtog TriVision en andel af den danske robotpris for udvikling og levering af nogle fremragende løsninger.
I 2006 modtog TriVisions samarbejdspartner Guardia den europæiske IT pris ”the European IST Grand Prize 2006 ” på basis af TriVisions udviklede 3D ansigtsgenkendelsessystem


TriVision har udviklet to unikke koncepter inden for styring af robotter:
1- Præcis håndtering af emner eller værktøj, der gribes af robotter
2- Præcisionsmålinger af emner ved hjælp af robotter

Presse og Nyheder

April 2009
TriVision søger investering til modning af ansigtsgenkendelsesessystemet. I den forbindelse præsenteres TriVision i DR1 på 21-nyhederne
Se de 2 minutters indslag


April 2009
TriVision tilbyder investorer en unik mulighed for at få en fod indenfor i det lukrative security marked
Deltagelsen i det store 200 millioner kroners EU projekt har skabt en platform for at skabe en fuldt integreret sikkerhedsløsning med TriVisions 3D genkendelsessystem, som en vigtig del. Vi mangler dog stadig økonomiske midler til at få færdigudviklet og kommercialiseret dele af 3D teknologien. Det vil være optimalt at foretage dette arbejde parallelt med IMSK projektet, fordi det vil gøre det muligt at bringe et færdigt integreret industriprodukt på markedet i samarbejde med vore europæiske projektpartnere.
Læs mere

Marts 2009
Sammen med TriVision deltager ialt 27 Europæiske virksomheder i IMSK
Se deltagerlisten her


Marts 2009
TriVision deltager i stort EU projekt. Hermed en kort beskrivelse af projektet IMSK, Integrated Mobile Security Kit
Læs mere


Marts 2009
TriVision deltager i årets største IT projekt i EU’s 7. rammeprogram
TriVision bidrager med ekspertise indenfor 3D face recognition teknologi, hvor vi har udviklet et 3D ansigtsgenkendelsessystem, der for øjeblikket fungerer som en meget velfungerende prototype. Det forventes, at fremtidens adgangskontrol vil baseres på en sådan teknologi, fordi den i modsætning til mange andre former for biometriske kontroller i princippet kan foretages, uden personen bemærker det. Samtidig fylder 3D informationerne så lidt, at de nemt kan gemmes og hentes i en database.

Massiv støtte fra EU
EU har et klart ønske om at støtte teknologier, som kan øge sikkerheden i forbindelse med store begivenheder eller mange mennesker. Derfor har EU valgt at støtte IMSK - Integrated Mobile Security Kit - projektet massivt, så det nu har et samlet budget på knap 200 millioner kroner. Projektet startede i marts måned med deltagelse af 27 fremtrædende europæiske virksomheder. Ud over TriVision, er dette blandt andet SAAB, Thales, Det Svenske Antiterror Korps, Selex, Diehl, Deutscher Fußball-Bund og Fraunhofer.

OL i London 2012
TriVision vil i løbet af projektets 4 årige levetid modtage over 3½ millioner kroner, som primært skal anvendes til integration med andre sikkerhedssystemer fra de øvrige deltagere. Resultatet af projektet skal resultere i et fuldt integreret mobilt sikkerhedssystem, som skal anvendes ved OL i London i 2012.

Enormt salgspotentiale
Direktør Ole K. Neckelmann ser store perspektiver i samarbejdet: ” Vi får en unik mulighed for at integrere vores løsning med nogle af de mest spændende sikkerhedsløsninger i Europa, hvilket gør det muligt at udvikle en fælles de facto standard indenfor fremtidens sikkerhedsudstyr. Og da markedet indenfor sikkerhed er enormt og stadig vokser, så ser fremtidsudsigterne særdeles positive ud.”

Behov for kapital
Vi mangler dog stadig at få færdigudviklet og kommercialiseret dele af 3D teknologien. Det vil være optimalt at foretage arbejdet parallelt med EU projektet, fordi det vil gøre det muligt at bringe et fuldt kommercialiceret og integreret produkt på markedet i samarbejde med vore europæiske projektpartnere. Derfor er vi parate til at indgå en aftale med investorer, som kunne tænke sig at være med i et fremtidigt kommercielt sikkerhedseventyr.


Februar 2009
Højteknologfondprojektet, Handyman - 3D Estimator
Gribning af emner med robot har en vis usikkerhed. Da emnet meget ofte skal placeres med stor præcision har det stor produktionsmæssig værdi hvis man på en hurtig og enkel måde kan sikre, at det kun er emner med en korrekt position og orientering der bliver videreprocesseret. Det har ligeledes stor produktionsmæssig betydning hvis man kan undgå at robotten laver en omgribning på en omgribningsstation i de tilfælde hvor grebet er korrekt!

Derfor igangsatte Handyman-konsortiet med TriVision som teknologileverandør et projekt til udvikling af et system, som med 3D baseret kamerateknologi kan måle om en robot har korrekt fat i emnerne.

Formål med projektet var således
• Optimering af robotters arbejdscyklus
• Opmåling af et emnes 3D position og orientering
• Resultat af opmåling:
• Robotten fortsætter uforandret
• Robotten korrigerer inden for visse tolerancer
• Robotten foretager omgreb

3D opmåling
Nedenstående ses brugersnitfladen for det udviklede program.
















Arbejdet i Handyman projektet bragte demonstrations¬systemet så langt frem at det vil kunne videreudvikles til et kundespecifikt produkt inden for en almindelig kommerciel kunde-leverandør aftale. Systemet vil på sigt blive lavet så generisk, at programmet på en simpel måde vil kunne anvendes til en række forskellige produkttyper af en tekniker hos en robotleverandør eller hos en superbruger hos en slutkunde.





Januar 2009
Forhåndsgodkendt til "Industrisamarbejdet
TriVisions 3D-løsning er netop blevet forhåndsgodkendt til Industrisamarbejdet med udenlandske leverandører af forsvarsudstyr af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Industrisamarbejdet indebærer, at leverandører af forsvarsudsstyr, som feks SAAB, Lockheed Martin og Thales, er forpligtet til at foretage modkøb hos danske virksomheder for et beløb svarende til salgsprisen af forsvarsudstyret. Da de udenlandske leverandører for øjeblikket har et udestående på over 4 milliarder kroner, så er der her åbnet en spændende forretningsmulighed

November 2008
TriVision nomineret til FOODTECH INNOVATION AWARD 2008
TriVision har igennem de sidste år foretaget en massiv videreudvikling af løsninger til emballageindustrien, og opnået at få sit nyeste visionbaserede inspektionssystem ”TriVision Package Inspector” nomineret til FOODTECH INNOVATION AWARD.
Læs mere her:
RoboCluster


September 2008
Pressemeddele - Nyt produkt til avanceret kvalitetskontrol af emballage
Producenter af plastikemballage oplever i stigende grad, at kunderne stiller større og større krav til den producerede emballage. Samtidig har den teknologiske udvikling betydet, at den manuelle pakning erstattes med robotter, og dermed forsvinder de medarbejdere, som tidligere overvågede produktionen. Derfor er online visionkontrol med inspektion af flere og flere vanskelige kontrolpunkter ved at blive en nødvendighed på mange emballagevirksomheders produktionslinier.
TriVision, som igennem en årrække har udviklet og leveret visionsystemer til de fødevareproducerende virksomheder, har på baggrund af ønsker fra emballageproducenter, foretaget en massiv videreudvikling af de eksisterende systemer. Resultatet er blevet en omfattende visionbaseret Package Inspection Platform, som er i stand til at inspicere en lang række parametre på emballage.
Løsningerne henvender sig primært til emballageproducenter, der producerer emballage til fødevare- og medicinalindustrien. Det forventes dog også, at visse fødevare- og medicinalvirksomheder, som har behov for meget omfattende emballagekontrol, vil kunne have behov for at anvende systemerne.
Udviklingen af Package Inspection platformen har været meget omfattende. Det skyldes blandt andet, at designet og opbygningen af den samlede løsning var særdeles vanskelig, fordi inspektionen skulle indeholde en samlet kontrol af mange kontrolpunkter. Derfor var det afgørende at udvikle en løsning, der indeholdt en unik kombination af flere kameraer og flere lyskilder. Samtidig var programmeringen meget krævende, både fordi en del af kontrolpunkterne hver for sig var meget vanskelige at løse, men også fordi systemet samlet skulle være istand til at identificere mange forskellige kontrolpunkter. Ifølge emballageproducenter, som anvender leverandører fra forskellige europæiske lande, er det generelt ikke muligt at finde konkurrerende løsninger med samme funktionalitet som TriVision Package Inspector. Det er derfor TriVisions opfattelse, at produktet har et meget stort potentiale i såvel Danmark, som i Vesteuropa. Systemerne kaldes under et for TriVision Package Inspector, og kan blandt andet kontrollere:
• "Artwork", som omfatter en avanceret kontrol af udsmykningen på emballagen, og som med stor følsomhed afgør, om udsmykning og farvesammensætning er korrekt.
• ”Overmoulding”, som kan opstå i forbindelse med sprøjtestøbningen, og som forårsager en fejlfarvning af emballagen.
• Samlingerne af etiketternes flige, som viser om etiketten er placeret korrekt
• Dimensioner af emballagens længde-, bredde & højdemål mv.
• Desuden kan systemerne naturligvis inspicere en række simplere forhold om barcode, tilstedeværelse af etiketter m.m.

Løsningen er opbygget modulært, så systemet kan anvendes til såvel simple som omfattende kontrolopgaver. Dette muliggør, at en emballageproducent vil kunne starte med et lille system, og opgradere systemet efterhånden som behovet opstår. På trods af løsningens kompleksitet, er den meget brugervenlig, og giver emballageproducenten et stort overblik og dermed øget mulighed for produktionsoptimering, medens fødevareproducenten, som skal anvende emballagen, får sikkerhed for at produkterne er i orden.

Om TriVision
TriVision er en teknologileverandør og har med stor succes løst opgaver for en række af Danmarks mest kendte produktionsvirksomheder, som for eksempel: Arla Foods, Tulip, Superfos, Rexam, KelsenBisca, Novozymes og LindøVærftet. TriVision har tilmed høstet stor hæder for denne indsats, idet TriVision 2001 blev tildelt Den danske Automatikpris, i 2003 fik en andel i Den danske Robotpris, og i 2006 den europæiske IST Grand Prize.
TriVision har blandt andet leveret systemer til fødevarebranchen som TriVision Label Inspector og TriVision Seal Inspector, der inspicerer emballage og etiketter, og om foliesvejsninger indeholder urenheder, som kan forårsage utætheder.

For yderligere oplysninger, se www.trivision.dk eller kontakt direktør Ole K. Neckelmann, tlf. 28 35 31 31

Juli 2008
Levering af 7 TriVision Package Inspection Systems til Superfos
Superfos er Europas største producent af sprøjtestøbt plastik emballage, og leverer højkvalitets emballage til markederne indenfor fødevarer, ikke-fødevarer og sundhed. Superfos har netop indgået aftale med TriVision om levering af et visionudstyr, som skal inspicere en række linier, der producerer bægre og låg til fødevareindustrien. Udstyret skal kontrollere en lang række parametre, som:
• Kontrol af etikettens samlinger
• Kontrol af stregkode
• Kontrol af overmoulding
• Kontrol af sprækker
• Kontrol af ”artwork” eller tryk
• Kontrol af korrekt etikette
• Kontrol af etikettens position på emballagen
• Kontrol af kavitetsnumre
Systemet er særdeles brugervenligt. De daglige operatører behøver ikke at foretage omstilling af udstyret, og kan igangsætte kontrol af en ny produkttype på et øjeblik.

Juni 2008
Vision programmører søges til ansættelse hurtigst muligt
De nye strategiske tiltag har medført en markant stigning i vores aktivitetsniveau. Så allerede nu er vi på udkig efter nye medarbejdere. Er du ekspert i billedbehandling (vision), kan du din matematik og desuden programmere i MS Visual C++? Så har vi et spændende job til dig! TriVision arbejder med udvikling af kamerabaserede løsninger til automation og kvalitetskontrol i industrien. Vi deltager samtidig i en række forskningsprojekter, og skal til efteråret 2008 starte et af årets største EU projekter sammen med 25 Europæiske højteknologivirksomheder med svenske Saab i spidsen. Vi har for øjeblikket brug for nogle ekstra kollegaer, som kan udvikle de rette visionløsninger til de mange, spændende opgaver, vi møder. Det er endnu bedre, hvis du også kan sætte et kort i en computer, forbinde en ledning til et kamera, lave en industriel opstilling i samarbejde med os andre, udvikle et interface, snakke med kunder, deltage i EU-projekter, drikke øl, spille billard, … Vi har et totalt uformelt samarbejde med stor vægt på selvstændighed og frihed til at tilrettelægge hverdagen, så den passer bedst muligt til ens øvrige interesser. Hvis du er interesseret, er du meget velkommen til at sende en mail til Ole Knudsen Neckelmann - neckelmann@trivision.dk

Maj 2008
Ny adresse
TriVision – til ny adresse på Odense Havn. I forbindelse med de nye strategiske tiltag, som er blevet iværksat i løbet af 2008, har TriVision oplevet vækst på mange områder. Med vokseværket har vi fået behov for større lokaler. Derfor flytter TriVision den 27. juni til nye, større og moderne lokaler på ”Havnegade 23” Odense Havn.

Maj 2008
Blomster-vision
Nyt visionsystem til gartneribranchen sikrer korrekt pakning af blomster i blandede farver i blomsterkasser.
Med en automatiseret proces, der kombinerer en robotløsning med et visionsystem og dermed fjerner de løntunge arbejdsprocesser, kan gartnerierne forbedre deres konkurrenceevne.

Læs artiklen fra Teknisk Nyt.
Artikel


April 2008
Ros fra borgmesteren
Odenses borgmester Jan Boye viser interesse for TriVisions udvikling, læs brevet fra borgmesteren her:
Brev


April 2008
Handyman projekt
Projekt mixbakker er nu nået til den afsluttende fase, læs mere her:
Invitation


April 2008
TriVision lancerer et nyt fremragende produkt: The TriVision Package Inspector
TriVision har igennem en årrække udviklet og leveret adskillige visionsystemer til etikettekontrol på fødevarer. Disse systemer, TriVision Label Inspector og TriVision Seal Inspector, anvendes primært i fødevareindustrien til inspektion af om fødevareproducenternes producerede bakker eller dåser med fødevarer lever op til de ønskede kvalitetskrav med hensyn til placering af etikette, korrekt etikette, foliesvejs uden fejl m.m. I løbet af de seneste år har TriVision fortsat udviklingen af denne software og kan nu også levere avancerede produkter til emballageproducenterne. The TriVision Package Inspector er istand til at inspicere en lang række parametre på den producerede emballage. Systemet foretager online overvågning af emballageproduktionen, og sikrer dermed, at bægrene, lågene eller dåserne lever op til de ønskede kvalitetskrav. Dermed får fødevareproducenten, som skal anvende emballagen, sikkerhed for at produkterne er i orden, og samtidig får emballageproducentens driftpersonale en løbende status af kvaliteten, så de får mulighed for at optimere produktionsflowet. The TriVision Package Inspector kan leveres i forskellige versioner, med få eller mange kontrolfunktioner. Dette indebærer, at den enkelte kunde kan vælge en version, der passer præcis til det aktuelle behov. Og såfremt kunden i første omgang kun har brug for et simpelt system, vil det kunne opgraderes med flere funktioner sidenhen. Udstyret kan kontrollere en lang række parametre, som:
• Kontrol af etikettens samlinger
• Kontrol af overmoulding
• Kontrol af sprækker
• Kontrol af korrekt ”artwork” eller tryk
• Kontrol af korrekt etikette
• Kontrol af dimensioner
• Kontrol af etikettens position på emballagen
• Kontrol af kavitetsnumre
• Kontrol af stregkode
Systemet er samtidig særdeles brugervenligt for såvel de daglige operatører som eventuelle superbrugere.

Marts 2008
Intelligente robotter skal pakke vores fødevarer
Fødevareministeriet har givet 4,9 mio. kr. i tilskud til et nyt innovationsprojekt ved navn Robo-Packman. Der er ikke tale om det populære computerspil fra 80´erne, men om en intelligent robot med to arme og fingre, som skal hjælpe medarbejderne i fødevareindustrien med at pakke fødevarer på en langt mere effektiv og skånsom måde.
Det er Teknologisk Institut, der sammen med Slagteriernes Forskningsinstitut, Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet og virksomhederne Danish Crown, Giben Scandinavia, TriVision og RoboTech, er gået sammen om at udvikle den intelligente robotteknologi. Formålet er at forbedre arbejdsmiljøet i fødevarevirksomhedernes pakkerier.
Fødevareministeriet har tidligere givet innovationstilskud til udvikling af robotteknologi i fødevaresektoren. Blandt andet til udvikling af en robot, der kan plukke modne æbler og til en intelligent selvkørende plukkevogn til tomatplukning.
”Projekt Robo-Packman er et rigtig fint eksempel på, hvor en af vores forcer ligger i det danske fødevareindustri. Vi kan med projektet på en gang styrke fødevarebranchens konkurrenceevne og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø for mange af branchens medarbejdere”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Følsomme hænder
Ambitionen er at udvikle en robot med to ”følsomme” hænder, som kan lære af egne erfaringer ligesom mennesket. Fødevareindustrien har brug for robotter, der kan se, føle og veje råvarer og oversætte denne viden til hurtige beslutninger og handlinger, der skaber pæne og ensartede pakker. I første omgang vil projektdeltagerne nøjes med at udvikle en avanceret ”klo”, som kan bruges til udvalgte pakkeopgaver. Der bliver sideløbende med projektet gennemført forskningsaktiviteter, så man på længere sigt kan fremstille de følsomme og intelligente robothænder. Udfordringen er at skabe robotter, der kan håndtere naturprodukters naturlige variation og mangfoldighed.

Et bedre arbejdsmiljø
Det er fødevarevirksomheden Danish Crowns ønske om at skabe bedre arbejdsbetingelser for sine pakkeriarbejdere, der satte projektet i gang. De arbejdsprocesser, som ikke allerede er automatiserede, er præget af ensidigt og gentagende arbejde med tunge løft og skub. Samtidig er det et problem at skaffe arbejdskraft til pakkerierne, så udviklingen af robotteknologi vil gøre det nemmere at opretholde fødevaresektorens konkurrenceevne. Projektet indeholder både grundforskning og anvendelsesorienteret forskning inden for robotteknologi. Det støttes af Fødevareministeriets innovationsordning, som har til formål at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens innovations-, forsknings- og udviklingsindsats. Læs mere om innovationsloven på: www.innovationslov.dk


Februar 2008
TriVision – KLAR TIL FREMTIDEN
TriVision har gennem det sidste halve år af 2007 arbejdet med udvikling af en ny strategi for vores virksomhed. Siden vores start for otte år siden har vi – med succes - fokuseret på en bred vifte af visionløsninger, men nu er vi parate til at tænke større og mere fokuseret. Vi har gennem årene udviklet mange løsninger til forskellige markeder. De stærkeste af disse løsninger bliver nu videreudviklet til standardiserede produkter, som kan installeres og vedligeholdes af almindeligt teknisk personale. Produkterne vil dermed i særlig grad henvende sig til store industrikunder og maskinleverandører i både ind- og udland. Poul Nellemose fra Odense-virksomheden Technical Traffic Solution har derfor indskudt frisk kapital i vores virksomhed. Poul Nellemose er aktiv i driften af virksomheden, og indgår som nyt medlem af bestyrelsen sammen med advokat Henrik Bornebusch, der er indtrådt som formand. Som et led i den nye strategi har TriVision samtidig ændret selskabsform fra anpartsselskab til aktieselskab.

Oktober 2007
TriVisions teknologi igen i DR TV
TriVision har udviklet en teknologi (3D ansigts konstruktion), som gør det muligt at danne en utrolig præcis 3D model af et ansigt. Denne præcision kombineret med TriVisions udviklede ansigtsgenkendelsessystem gør det muligt at genkende modellerne med meget stor nøjagtighed. I TV programmet Viden om den 23. oktober 2007 præsenteres ansigtsgenkendelsessystemet. Se udsendelsen: Viden om: Teknologi mod terror


Oktober 2007
Det TriVision ledede udviklingsprojekt ”Leak Control” får input fra slutbrugere
Robotaftagere fra industrien har givet en halvvejs-evaluering på udviklingsprojektet ’Leak Control’ under højteknologiplatformen Handyman.
Projektpartnerne fik værdifulde input fra de potentielle slutbrugere til projektets opstillede testdemonstrator omkring kompleksiteten, anvendeligheden og ikke mindst rentabiliteten af det færdige system.
Handyman er en højteknologisk platform for griberobotter til avanceret emnehåndtering, som støttes af Højteknologifonden med ialt 15 millioner kr. Læs mere: Robocluster




Juli 2007
2 Visionsystemer til kvalitetskontrol af Arla Buko emballage hos Superfos
Superfos er Europas største producent af sprøjtestøbt plastik emballage, og er leverer højkvalitets emballage til markederne indenfor fødevarer, ikke-fødevarer og sundhed. Superfos har netop indgået aftale med TriVision om levering af et visionudstyr, som skal kontrollere emballage med etiketter, der skal anvendes af Arla Foods. Udstyret skal dels kontrollere om den 5-fligede etiket er placeret helt præcist på emballagen. Såfremt den ikke sidder helt korrekt vil der eksempelvis opstå sprækker mellem de enkelte etiketsider, så bægeret kommer til at se ufærdigt ud. Desuden foretages en meget avanceret kontrol af såkaldt ”over moulding”, som skyldes at der i støbeprocessen løber for meget plastik ud over etiketten. Endelig skal der foretages stregkodekontrol. Afhængig af produkttype vil stregkoden principielt kunne befinde sig et vilkårligt sted på etiketten, og vil ligeledes kunne være placeret vandret eller lodret. Hele kontrollen foretages, så de daglige operatører ikke behøver at omstille udstyret, og så igangsættelsen af kontrol på en ny produkttype kan foretages på et øjeblik .


Juni 2007
Opstart af samarbejde med Jorgensen Engineering
Fynske Jorgensen Engineering og TriVision, som begge er medlem af Robocluster Supplynet, har indledt et generelt samarbejde. Jorgensen har et meget omfattende fremstillings program indenfor fødevare engineering and conveyer systemer, og producerer ofte maskiner, der udstyres med kamerabaseret kvalitetskontrol.
Da Jorgensen ikke ønsker at oprette eller vedligeholde en generel vison¬ekspertise internt i virksomheden, og da TriVisions og Jorgensens virksomheder er placeret tæt ved hinanden, så er dette samarbejde nu igangsat. Samarbejdet startes op med et projekt, hvor Jorgensen producerer systemer til påfyldning af pulver i dåser, og hvor hver dåse skal kontrolleres for sit indhold af skeer. Læs mere her:
Artikel i Ingeniøren


Juni 2007
Visionsystem til kvalitetskontrol af etiketter på plastikflasker hos Scanbech
Scanbech-gruppen er specialiseret i udvikling og produktion i plast af flasker, kapsler, og pharmaceutisk emballage. Scanbech, som måske har det største produktudvalg i verden, har netop indgået aftale med TriVision om levering af et visionudstyr, som skal kontrollere flasker med etiketter, der skal anvendes af Arla Foods.
Udstyret skal kontrollere om:
• der er etiket på
• den rigtige etikettype er på den rigtige flaske
• for/bagside etiketten er påsat den rigtige side
• etiketten er placeret korrekt på flasken

April 2007
Levering af visionbaseret leakkontrol
Sammen med Migatronic Automation, der udvikler og producerer svejsemaskiner af høj kvalitet, udvikler TriVision en robotcelle, der blandt andet skal foretage automatisk tæthedskontrol af svejsede rør med anvendelse af vision. Rørene, der produceres af en af Europas førende producenter og specialister i afløbssystemer i rustfrit stål. udsættes for en trykpåvirkningen under vand, og det skal kontrolleres, om der opstår bobler, som skyldes utætheder. Når røret er kontrolleret, afgiver visionsystemet signal til robotten, som derefter sørger for den videre håndtering af røret. Systemet vil kunne fungere robust uanset hvilke emnetyper, der skal kontrolleres.

Marts 2007
Invasive Robotics – Robotter til at tage vævs- og væskeprøver på mennesker
TriVision har sammen med RoboCluster søgt støtte til etablering af et innovationskonsortium, der over fire år skal opbygge kompetencer inden for automatiseret udtagning af vævs- og væskeprøver på mennesker – f.eks. blodprøver. Konsortiet ønsker at opbygge kompetencer, der gør det muligt at udvikle medicinsk udstyr til at automatisere udtagning af vævs- og væskeprøver på mennesker. Eksempelvis blodprøver, der alene i Danmark koster samfundet over 1 mia. om året, samtidig med at behovet stiger 7 % årligt og nedslidningen af personalet tager til. Kompetenceudviklingen i konsortiet tager afsæt i avanceret robot- og sensorteknologi kombineret med brugerorienteret design, intelligent brugerinteraktion samt viden på højt internationalt niveau om medicinsk udstyr. I konsortiet venter et spændende udviklingsarbejde, der skal ende med, at der i Robotlaboratoriet i Odense opstilles en demonstrator, der er i stand til at tage blodprøver på mennesker. Deltagere Med i konsortiet er ud over TriVision, RoboCluster, Teknologisk Institut, Det Tekniske Fakultet ved SDU, Designskolen Kolding, AVS Danmark, Danmeter A/S, Kurt Hansen Projekt, og PAJ Systemteknik. Herudover deltager også lægefagligt personale fra Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital.

Marts 2007
TriVision skal levere de unikke svejsekontrol- og etikettekontrolsystemer til Tyskland
TriVision skal levere to avancerede visionsystemer til kvalitetskontrol af pakker med bacon til Tulip i Oldenborg, Tyskland. Det ene system skal kontrollere om svejsningerne indeholder synlige urenheder som kødstykker, som kan forårsage en dårlig lukning og dermed forringet holdbarhed på produktet. Det andet skal kontrollere for:
- korrekt over- og underetiket, samt korrekt placering af etiketter
- korrekt placering af datomærkning på over- og underetiket
- tilstedeværelse og indhold af stregkode på over- og underetiket
Løsningerne leveres sammen med Nemco, der har totalansvaret for at levere to meget avancerede komplette proceslinier til Tulip.

Februar 2007
TriVision udvikler atter et højhastigheds dimensionskontrolsystem
TriVision, der er blandt de ganske få virksomheder på verdensmarkedet, der udvikler kamerabaserede højhastigheds dimensionskontrolsystemer til produktionsvirksomheder, skal levere et avanceret kontrolsystem til Ib Andresen Industri. Systemet skal automatisk foretage dimensionsmålinger af huller i endeløse baner af metal, som bevæges med op til 1700 mm/sek. Under produktionen kan metalbanen bevæge sig både på tværs og op og ned. For at sikre, at dimensionerne aligevel opmåles korrekt, foretager systemet via to kameraer en avanceret 3D dimensionsmåling af pladerne. Da dimensionerne på pladerne ofte bliver ændret, udvikles løsningen, så IAI blot skal aflevere sine opdaterede CAD-data til visionsystemet, hvorefter visionsystemet beregner den målesekvens, der skal udføres. De indlæste data benyttes naturligvis også til kontrol af de ønskede tolerancer. Hullernes diametre vil typisk skulle kontrolleres med 0,01 – 0,02 mm’s nøjagtighed.

December 2006
TriVision skal levere 2 avancerede visionsystemer til Arovit Petfood
Arovit Petfood er en af de førende virksomheder indenfor fødevareindustrien til kæledyr. Systemerne skal kontrollere over- og undersider på bægre med dyremad, som transporteres forbi med høj hastighed.
Visionsystemet skal kontrollere hvert bæger for følgende:
- Tilstedeværelse og korrekt placering af top og bundetikette.
- Korrekt etikette, som sikring mod brug af forkerte etiketter.
- Kontrol af om bægeret er deformeret.
- Kontrol af om bægeret vender korrekt.

November 2006
TriVision tildelt 1 million kroner af Højteknologifonden
Handyman er en højteknologisk platform for griberobotter til avanceret emnehåndtering i fremtidens industrielle produktion. Platformen støttes af Højteknologifonden med ialt 15 millioner kr. Totalbudgettet er på ialt 30 millioner. Handyman udspringer af et identificeret behov for ekstremt fleksible griberobotter, der kan muliggøre en automatisk, rentabel og konkurrencedygtig fremstilling af emner i små serier med tilhørende komplekse håndteringsprocesser. Med Handyman-platformen ønsker projektpartnerne at udbygge Danmarks internationale konkurrenceevne inden for griberobotter til avanceret emnehåndtering. De danske virksomheder ligger allerede langt fremme internationalt mht. til automationsgrad og anvendelse af robotter. Dette skal sammen med platformens målrettede fokus bringe Danmark helt frem i front som en stærk international samarbejdspartner og et attraktivt geografisk område for etablering af udviklingsafdelinger og –virksomheder. I forbindelse med projektet skal TriVision primært arbejde med at være robottens øjne og med at bearbejde robottens synssindtryk. Ud over TriVision deltager blandt andet RoboCluster, Grundfos, Syddansk Universitet & Teknologisk Institut.

Oktober 2006
TriVision udvikler et avanceret system til Valeo i Sverige, som giver en robot øjne
Valeo, der er en af de største underlevereandører til automobilindustrien i verden, har fået leveret en robotinstallation til automatisk lakering af kølere af D3 system. TriVision har udviklet og leveret et avanceret visionsystem, som skal fortælle robotten hvilken køler der passerer, så robotten kan lakere køleren korrekt. De mange forskellige kølere identificeres ud fra deres karakteristika, højde og bredde. De største kølere er op til 1500 mm x 1500 mm, og bliver kontroleret medens de transporteres forbi visionudstyret.

september 2006
TriVision har udviklet og leveret 3 avancerede flaskegenkendelsessystemer til MFC
MFC (Midtjysk Flaskecentral), der sorterer genbrugsflasker, har i adskillige år anvendt et automatisk "Alcoa" sorteringsanlæg, som kunne genkende op til 100 forskellige flasketyper. Systemet havde efterhånden et større antal år på bagen, og det var ikke muligt at få tilstrækkelig support til systemet. Desuden var systemet heller ikke i stand til at skelne mellem alle de flasketyper, der fandtes, og det var samtidig svært at betjene systemet. TriVision har derfor udviklet og leveret tre avancerede visionsystemer til MFC til sortering af flasker. Systemerne afløser dels Alcoamaskinen, dels anvendes de i en såkaldt automatisk flaskerejser. Systemet identificerer omkring 300 forskellige flasketyper med forskellige former og farver og kontrollerer op til 25.000 flasker i timen svarende til næsten 7 flasker i sekundet. Når der kommer nye flasketyper til, er det samtidig meget brugervenligt for en operatør at tilføje de nye flasketyper til systemet.

August 2006
TriVision deltager i robotkonsortiet MoveBots
Projektet MoveBots har netop fået tildelt midler fra Ministeriet for Teknologi, Videnskab og Udvikling på i alt 12,8 mio. kr. Det samlede budget på det fire årige projekt er på ialt 30,95 mio. kr. Med MoveBots forenes kompetencerne i et innovationskonsortium omkring udvikling af nye innovative og billigere robotløsninger, som giver Danmark en førerposition inden for fleksible robotter. De nye robotter skal lige som mennesker kunne genkende, forstå, gribe og manipulere emner med stor geometrisk og materialemæssig variation, og samtidig kunne forstå og tilegne sig viden om den komplekse opgavesammenhæng emnerne indgår i. MoveBots-konsortiet vil blandt andet fokusere på fælles innovations- og kompetenceudvikling inden for robotteknologisk manipulation og emnehåndtering. De faglige temaer omhandler objektgenkendelse, gribeproces, baneplanlægning, informationsindsamling, mobilitet, materialer, sensorer og griberkonstruktion. Innovationskonsortiet MoveBots består af en række danske forskere og virksomheder med spidskompetencer inden for emnehåndtering på højt internationalt niveau. Deltagerne er ud over TriVision blandt andet Grundfos, Syddansk Universitet, RoboCluster og Teknologisk Institut.

Juni 2006
TriVision installerer avanceret "sealinspection" system til Arla Rødkjærsbro Mejeri
TriVision har leveret endnu et avanceret visionsystem til kontrol af svejsninger af plastikfolie. Systemet kontrollerer, om svejsningerne på poser med revet ost indeholder synlige urenheder, som kan forårsage en dårlig lukning og dermed forringet holdbarhed på produktet. Svejsningerne kontrolleres med meget høj hastighed, og er i stand til at løse opgaven langt mere præcist end mennesker. Systemet blev installeret i Barcelona hos virksomheden Bossar på en såkaldt posefyldningsmaskine, som derefter blev leveret til Arla Rødkjærsbro. Bossar er en af de førende leverandører i verden af sådanne posefyldningsmaskiner.

Maj 2006
Spændende besøg hos TriVision
I løbet af de sidste par måneder har TriVision haft besøg af såvel økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt Odenses borgmester Jan Boye.
TriVision har i den seneste tid fået hyppig medieomtale på grund af banebrydende softwareudvikling inden for billedbehandling.
På følgende link kan du se ægte 3D billeder af politikerne, samt teste 3D systemet: RoboCluster


April 2006
TriVision leverer 3 avancerede visionløsninger til medicinalvirksomheden NovoZymes
Novozymes er verdens førende bioteknologiske virksomhed inden for enzymer og mikroorganismer. Det er derfor af afgørende vigtighed for NovoZymes at sikre, at de rigtige produkter leveres i den rigtige emballage til den rigtige kunde. TriVisions avancerede systemer overvåger og sikrer, at etiketter og batchnumre på forskellige former for store emballager som fibertromler og plastikdunke er korrekte. For at fungere optimalt er udstyret blandt andet i stand til at kompensere for at bogstaver og tal har en forvrængning pga. krumningen af emballagen.

Marts 2006
TriVision projekt tildelt den fornemste europæiske IT pris
Den fornemste europæiske IT pris "the European IST Grand Prize 2006" er netop blevet tildelt TriVisions samarbejdspartner Guardia på basis af TriVisions udviklede 3D ansigtsgenkendelsessystem.
Guardia har været initiativtager og igangsætter af det store udviklingsprojekt, medens TriVision som ekspert i billedbehandling har udført selve udviklingsarbejdet. Det var derfor 2 stolte direktører fra de 2 virksomheder, som stolte kunne række armene i vejret ved tildelingen i Wien den 22. marts.

Direktør Ole Neckelmann fra TriVision har naturligvis svært ved at bevare pessimismen. ”Denne pris er helt utrolig vigtig for det videre projektforløb. Vi er allerede nået meget langt i udviklingen af systemet, men inden vi når til vejs ende, vil det være nødvendigt at tilføre projektet flere økonomiske midler via investorer. Det forventer vi nu vil være muligt med denne store anderkendelse.” Erfaringerne for de tidligere europæiske prisvindere viser nemlig, at projekterne oftest udvikler sig til store kommercielle forretningsområder.

Selve prisen og de medfølgende 200.000 € blev overrakt af den østrigske vicepræsident Hubert Gorlach og af Viviane Reding fra EU kommisionen.
Ansigtsgenkendelsesprojektet blev udvalgt i hård konkurrence med 213 deltagere fra ialt 26 lande.

Udviklingsdirektør Claus Gramkow fra TriVision overværede ligesom de øvrige TriVision medarbejdere prisoverrækkelsen direkte over internettet. ”Jeg betragter denne pris som et utroligt stort skulderklap til vores udviklingsmiljø og vores udviklingsarbejde.
Udviklingen af ansigtsgenkendelsessystemet er baseret på vores erfaring med kamerabaseret 3D opmåling fra blandt andet Lindøværftet, og giver os samtidig værdifuld erfaring i forhold til udvikling af nye avancerede visionløsninger til procesindustrien.
Udviklingen af vores kamerabaserede online dimensionskontrolsystem har blandt andet kunnet optimeres på baggrund af disse erfaringer.”

Som specialist i billedbehandling har TriVision idag tre primære forretningsområder:
• Udvikling af avanceret visionudstyr til procesindustrien
• Levering og eventuelt tilpasning af simple og prisbillige visionsystemer.
• Udvikling af et 3D infrarødt ansigtsgenkendelsessystem, for Guardia.

What is the European IST Prize?
Now in its eleventh year, the European IST Prize is an award for groundbreaking products that represent the best of European innovation in information society technology. It provides public recognition and a highly visible profile to entrepreneurial teams that excel in generating novel ideas and R&D and converting them into marketable products. The high standards of applicants and the competitive selection procedure for selecting the Nominees and Winners make this Prize the most distinguished for new Information Technology driven products.
Læs mere på: www.ist-prize.org

November 2005
TriVision har opnået kreditværdigheden AAA (Triple A)
TriVision er blandt de 4165 danske virksomheder, der pr. 28. oktober 2005 har opnået den højeste kreditværdighed efter D&B's kreditvurderingsskala AAA (Triple A).
D&B er verdens ledende leverandør af erhvervsinformation og har leveret erhvervsdata gennem 160 år. Karakteren AAA gives til virksomheder med meget solid økonomi og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser. AAA er derfor et kvalitetsstempel, som giver TriVision et godt forhandlingsgrundlag ved indgåelse af forretningsaftaler med såvel kunder som leverandører. Det kan tilføjes, at knap 2,7 % af samtlige danske selskaber har så flotte årsregnskaber, at de slipper igennem nåleøjet.

November 2005
TriVision udvalgt til at indsende ansøgning til Højteknologifonden
TriVision indsendte ligesom 132 andre virksomheder eller konsortier en interessetilkendegivelse til SMV-rettede projekter under Højteknologifonden. Bestyrelsen for Højteknologifonden har nu bedt TriVision om at indsende en egentlig ansøgning til projektet. Projektets titel er: "Advanced accurate, reliable and cost-efficient 3D IR face recognition system for border and building access control." Ud over TriVision er Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og DTU involveret i projektet.

November 2005
Når døren til eksportmarkedet skal åbnes
Artikel i RoboClusters nyhedsbrev for oktober 2005
Nyetablerede virksomheder med globalt potentiale får sparring i et nyt Born Global-netværk, som er etableret af Odense Erhvervsråd.
TriVision ApS, der er medlem af RoboCluster SupplyNet, er en af de deltagende virksomheder. Målet er at få inspiration til udvikling af globale strategier og konkrete ideer til opbygning af en international agentbaseret salgsorganisation. Mere ...

Oktober 2005
TriVision projekt nomineret til "the European IST Grand Prize "
TriVisions samarbejdspartner, Guardia, er på basis af det af TriVision udviklede 3D IR ansigtsgenkendelsessystem sammen med 20 andre europæiske højteknologivirksomheder blevet nomineret af Den europæiske Kommision til "the European IST Grand Prize " . Europa Kommisionen udtaler, at: "The European IST Prize is the most prestigious Prize for innovative IST products". I slutningen af november skal TriVision sammen med Guardia til Bruxelles for at præsentere projektet.
3D IR ansigtsgenkendelsessystemet kombinerer konstruktionen af ansigter i perfekt 3D med måling af ansigtets temperaturvariation. Systemet vil dels kunne genkende forbipasserede personer, dels kunne overvåge temperaturafhængige forhold som nervøsitet, feber (SARS) eller andre forhold, som kræver nærmere undersøgelse. Systemet skal udvikles til forskellige kundesegmenter, så det kan anvendes som adgangs- eller kontrolsystem i lufthavne, banker, private virksomheder eller til sportsarrangementer. Systemet udvikles for den danske virksomhed Guardia.

Oktober 2005
Arla Vrinners Mejeri bestiller endnu et "sealchecker" system
Systemet, der denne gang skal kontrollere svejsninger på 125 g's oste, skal leveres i starten af 2006, og skal tages i brug i forbindelse med et større automatiseringsprojekt på mejeriet. Automatiseringen indebærer, at emballering og pakning fremover vil kunne foregå fuldautomatisk uden kontrol fra mennesker. Det avancerede visionsystem er en lille del af hele automationsprojektet, men er, som det ofte er tilfældet, absolut nødvendigt, for at automatiseringen overhovedet er rentabel.

September 2005
TriVision leverer avanceret "sealchecker" system til Arla Vrinners Mejeri
TriVision har leveret endnu et avanceret visionsystem til kontrol af svejsninger af plastikfolie. Systemet kontrollerer, om svejsningerne på emballage med store flødeoste på 1 kilo indeholder synlige urenheder, som kan forårsage en dårlig lukning og dermed forringet holdbarhed på produktet. Systemet er i stand til at løse opgaven langt mere præcist end mennesker, og begrænser samtidig såkaldt EGA (ensidigt gentagent arbejde). Ud over selve kontrolfunktionen er systemet i stand til at foretage en løbende kvalitetskontrol, som muliggør en optimering af produktionen.

September 2005
TriVision kåret til Gazellevirksomhed 2005
Dagbladet Børsen har kåret årets gazeller, som er erhvervslivets absolutte hurtigløbere, og som der er ganske få af i dansk erhvervsliv. En gazelle er en virksomhed som i løbet af de seneste fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst i omsætning og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden. TriVision er den næsthurtigst voksende virksomhed på Fyn, og den tyvendehurtigst voksende virksomhed i Danmark med en samlet vækst på hele 691 % over de 4 år. Børsen udtaler, at: ”I 2005 er der 923 danske gazeller, og TriVision er blandt ”højdespringerne”. Det er et resultat, TriVision kan være stolt af. Anderkendelsen sender et klart signal til TriVisions forretningspartnere og omverdenen i øvrigt, at der stadig er virksomheder, der formår at skabe en kraftig vækst.”

Juli 2005
HI Industri 2005
TriVision udstiller på HI Messen 2005 sammen med AMROSE Robotics i Messecenter Herning fra den 6. til 9. september 2005. På standen vil der både være repræsentanter fra videoovervågningsafdelingen og visionafdelingen.
Mød os på stand M 9424

Juni 2005
TriVision deltager i RoboCluster SupplyNet
RoboCluster SupplyNet omfatter i dag 21 registrerede virksomheder indenfor robot- og automationsområdet. Siden dannelsen af RoboCluster SupplyNet har der være stor opbakning fra automationsleverandører og teknologiudviklere fra den syddanske region. I dag omfatter netværket 21 registrerede medlemmer, som tilsammen repræsenterer et bredt spekter af kompetencer, og de kan sammen levere robot- og automationsteknologisk løsninger inden for mange brancher og processer.

Maj 2005
Nyt forretningsområde i TriVision
Virksomheden TriVision, der er etableret som ét af de førende navne inden for udvikling og levering af såkaldte " seende systemer" eller visionløsninger, har udvidet sit forretningsområde.
For at sikre forsat vækst og for at have mulighed for at tilbyde et bredere produktsortiment har TriVision i nogen tid været på udkig efter en mulighed for at udbygge virksomheden med et tæt beslægtet forretningsområde. Det er nu lykkedes, idet TriVision har etableret en særskilt afdeling, som fokuserer på videoovervågning, adgangskontrol, drifts- og procesovervågning, trådløs billedtransmission, netværksløsninger m.v. TriVisions direktør Ole K. Neckelmann er meget tilfreds med denne udbygning, fordi synergien mellem forretningsområderne vil give kunderne en lang række avancerede muligheder fremover.
Henning Rasmussen, som er velkendt i branchen, er blevet udnævnt til teknisk chef, og er ansvarlig for opbygningen af den nye afdeling.
Afdelingens primære fokusområde bliver industrien med overvågning af produktion og processer, samt overvågning af områder hvor det kan være vanskeligt at få overblik eller er vanskeligt tilgængelige. Dette kan eksempelvis være fabrikker, havne eller parkeringsanlæg, hvor der opsættes overvågningskameraer, og hvor procesoperatørerne, der er placeret i kontrolrum, kan følge processerne. Det vil være muligt at placere kontrolrummene lokalt eller langt fra de steder, der skal overvåges. De avancerede løsninger kan være kablede eller trådløse, og kan omfatte krypterede overførsler af billeder fra et antal kameraer til selve kontrolanlægget.
Henning Rasmussen har i mange år været ansvarlig for installation af avancerede overvågningsløsninger til en lang række af store danske offentlige og private virksomheder, og har blandt andet været ansvarlig for terrorsikring af havne. Henning Rasmussen er typisk involveret fra de første overvejelser, til valg af funktionalitet, til færdig installation og idriftsættelse.
TriVisions visionløsninger, anvendes i dag af et stort antal store danske og udenlandske produktionsvirksomheder, og foretager automatisk kamerabaseret kvalitetskontrol af de producerede emner. De unikke løsninger kontrollerer blandt andet, at emner har de rigtige dimensioner eller faconer, at der ikke er urenheder på produktet eller emballage, at blandinger af partikler har den korrekte farvesammensætning og at robotterne " får øjne", så de kan arbejde korrekt.
Yderligere information: Henning Rasmussen, mobilnnr. 20 33 36 77.

Marts 2005
Standard visionløsninger fra TriVision
TriVision har indgået samarbejde med , om levering af visionudstyr fra Banner. Udstyret er generelt ikke i stand til at løse avancerede visionopgaver, men er til gengæld i stand til at løse en række simplere opgaver til særdeles attraktive priser. TriVision har traditionelt koncentreret sig om at lave egenudviklede visionløsninger, der specialtilpasses til de enkelte kunder. Men TriVisions eksperter kan nu kombinere deres unikke kendskab til billedbehandling og lyssætning med standardudstyret fra Banner, og kan dermed nu også tilbyde velfungerende løsninger inden for visionsegmentets "low-end" område. TriVision er dermed i stand til at levere både avancerede kundetilpassede løsninger og simplere standardløsninger med en garanti for at udstyret virker optimalt.

Februar 2005
Løsning til identifikation og opmåling af nøjagtige dimensioner på dør- og vinduesrammer leveret til Norgesvinduet i Bjørlo i det nordvestlige hjørne af Norge
Sammen med D3 System, som er markedsledende i Norden indenfor projektering og opbygning af overfladebehandlingsanlæg, har TriVision deltaget i et projekt om levering af et automatisk lakeringsanlæg af vinduesemner. TriVision var ansvarlig for udvikling og levering af et visionsystem, som skulle bestemme dør- og vinduestype, samt bestemme længder af sider og sprosser. De over 2x2 m lange rammer transporteres på et transportophæng forbi en stor lysvæg, hvor dimensionerne beregnes så nøjagtigt, at de kan anvendes som parameterinput til en automatisk malerobot. Den avancerede løsning blev leveret til tiden og fungerede helt efter hensigten fra idriftsætningstidspunktet.

Juli 2004
TriVision indgår aftale med belgiske New Lachaussee om levering af et højpræcisions visionsystem til kontrol af dimensioner på emner, der transporteres ved meget høje hastigheder
Systemet kontrollerer visuelt, at en række dimensioner og vinkler overholder de ønskede mål. Systemet måler adskillige emner i sekundet med en præcision på nogle få my (tusindedele millimeter). Udover at frasortere dårlige emner, så kvaliteten af produktionen forbedres, indeholder systemet en række muligheder for at opsamle informationer om de producerede emner. Derved kan generelle produktionsfejl opdages øjeblikkeligt, og hele produktionsapparatet kan optimeres.
New Lachaussee har i flere år ledt på verdensmarkedet efter et system, som kan leve op til de ønskede høje kvalitetskrav, men indtil nu uden held. Derfor har parterne desuden indgået aftale om, at Lachaussee fremover kan sælge systemet til udvalgte kunder på verdensmarkedet.

Juni 2004
Detektion af urenheder på overfladen af store oste
Arla Foods amba, Taulov Mejeri

TriVision skal udvikle og levere et avanceret system til Arla i Taulov, der skal kontrollere samtlige seks sider på alle typer skorpefrie oste i en størrelse på op til 380 x 760 mm med hensyn til fremmedlegemer og eventuel beskadigelse. Systemet skal detektere visse tydelige fremmedlegemer ned til en størrelse på 0,05 mm2, men systemet udvikles samtidig, så det i høj grad kan finde mindre tydelige fejl, der blot adskiller sig fra de nærmeste omgivelser. På den måde kan fejl, som principielt ligger inden for ostens naturlige variation, findes, når blot de er synlige i det område, hvor de optræder. Dette svarer nøje til den måde, hvorpå det menneskelige øje kontrollerer og finder fejl. Det er også på denne avancerede måde, visionsystemerne til kontrol af glas hos Arla i Bov og Arla i Bislev er opbygget.

Maj 2004
Tulip Food Company og danske TriVision sætter ny milepæl for færdigvarekontrol i fødevareindustrien
Pressemeddelelse

Brugervenlighed er alfa og omega
IN-PAK
Nr. 4 - April 2004 - 25. årgang

Marts 2004
Udvikling af visionsystem til fleksibel robotcelle
Maersk Instituttet og RoboCluster

I samarbejde med en række firmaer udvikles en fleksibel robotcelle til håndtering af produkter på et transportbånd. Cellens fleksibilitet opnås ved anvendelse af et visionsystem, der leveres af TriVision. Visionsystemet identificerer de enkelte emner på et transportbånd og afleverer position og rotation til robotcontrolleren, så robotten kan få angivet den aktuelle gribeposition. Systemet udvikles i første omgang til håndtering af specifikke emner, men vil senere få tilføjet en egentlig oplæringsfunktion, som gør det muligt for brugeren at definere de emner, der ligger på båndene.

Februar 2004
Eksporthandlingsplan
Produktionsvirksomhederne i specielt Vesteuropa står over for at skulle effektivisere og omkostningsreducere deres produktioner. TriVision har udviklet et antal løsninger, som hidtil har sikret danske produktionsvirksomheder store effektiviseringer. Disse løsninger er unikke på det danske marked og formentlig også på det globale. TriVision har nu, i samarbejde med Danmarks Eksportråd, udarbejdet en eksporthandlingsplan, der beskriver, hvorledes TriVision skal opnå succes på eksportmarkederne.

December 2003
Kontrol af propper i flasker
Kroghs Flaskegenbrug A/S

Med dette system kontrolleres tomme flasker med forskellige farver, størrelser og faconer. Visionsystemet skal dels se, om der er etiketterester på flaskerne, dels opdage propper eller propdele i bunden af flaskerne. Det er muligt at kontrollere op til 250 flasker/min. Systemet er utroligt nemt at anvende for de daglige brugere.

December 2003
Kontrol af glas
Arla Foods amba, Bislev Mejeri

Visionsystemet kontrollerer tomme glas for fejl som f.eks. revner eller glasskår. Systemet er trods sin kompleksitet meget brugervenligt, og det er opbygget på en måde, som gør det helt selvkalibrerende. Systemet er så avanceret, at det kan håndtere naturlige variationer i glassene, uden at det går ud over kvalitetskontrollen. En af styrkerne ved systemet er desuden, at det ikke frasorterer for mange gode glas.

Vision finder glasskår
IN-PAK
Nr. 9, oktober 2003

September 2003
TriVision tildelt en andel af Dansk Robotforenings Automatiseringspris 2003 på grund af et forbilledligt samarbejde med en række tekniske spydspidsvirksomheder
Budweg Caliper A/S ønskede at robotisere renoveringen af bremsekalibre og var selv projektleder i et forbilledligt samarbejde med de tre øvrige virksomheder TriVision, OPI og Robotool. Robotiseringen forudsatte, at en nøjagtig måling af gevindhullernes placering og orientering kunne foretages med et kamerabaseret overvågningssystem. Dette efterviste TriVision på et tidligt tidspunkt i projektforløbet. Robotool leverede og programmerede robotten, OPI styrede arbejdscellen, og TriVision udviklede og leverede visionsoftwaren. Budweg Caliper blev tildelt årets robotpris for gennemførslen af det samlede projekt. Læs en nærmere beskrivelse af projektet her.

Læs også artiklen om Budweg
Robotter speeder renovering af bilbremser op (Jern- og Maskinindustrien, oktober 2003)

Juni 2003
Afgratning og opmåling af stempeloverparter
Man B&W A/S

I samarbejde med Robotool A/S og Odense Production Information (OPI) A/S leveres et system til afgratning og opmåling af stempeloverparter. TriVision sørger for automatisk kontrol af bundrivninger samt kontrol af kritiske dimensionsmål på stempeloverparterne. Målene kan bestemmes med meget stor nøjagtighed, og systemet rapporterer løbende, hvis målene ikke lever op til de indtastede kvalitetskrav.

Maj 2003
Kontrol af ventiler (detektion af bobler)
Danfoss Industrial Refrigeration A/S

Når ventiler skal kvalitetkontrolleres, udsættes de for en kraftig trykpåvirkning under vand. Er der fejl på ventilen, vil der opstå bobler. Visionsystemet er i stand til at detektere blot én boble med en diameter helt ned til 0,5 mm. Undervejs bliver der løbende taget billeder, der ved fejl gemmes som en filmstrimmel, og der gemmes samtidig statistiske data. Bliver vandet for uklart, giver systemet besked. Visionsystemet er nemt at anvende for brugeren, blandt andet er det selvkalibrerende.

Står sammen som tre musketerer
Jern- og Maskinindustrien
UGE 14, 33. årgang, nr. 13, april 2003

April 2003
TriVision indgår kontrakt med Cerealia A/S om levering af et system til kontrol af specifikke emners tilstedeværelse ved bageblandinger
TriVision har indgået kontrakt med Cerealia A/S om levering af et visionsystem, der kan kontrollere, om specifikke emner ved brød- og kageblandinger er til stede på transportbåndet umiddelbart før sammenpakning i slutemballagen. Systemet skal sikre, at alle ingredienser altid er til stede i alle pakkerne.

Marts 2003
TriVision indgår aftale med Tulip i Åbenrå om levering af 2 visionsystemer til inspektion af leverpostejbakker
TriVision har indgået aftale med Tulip om levering af 2 visionsystemer til inspektion af leverpostejbakker i Åbenrå. Visionsystemerne skal bl.a. kontrollere, om etiketten er til stede, om den er placeret korrekt, og om det er den korrekte etikette, samt om datomærkningen er i orden, og om den er placeret korrekt. Løsningen opbygges, så en superbruger i løbet af et øjeblik vil kunne oplære nye emner eller ændre eksisterende tolerancer. TriVision bliver dermed den første leverandør af visionbaseret kvalitetskontrol til Tulip International.

Januar 2003
TriVision indgår kontrakt med Arla Bov Mejeri om levering af system til kontrol af svejsninger på bægre med fetaost og tilbehør
TriVision har indgået kontrakt med Arla Bov Mejeri om levering af et system til kontrol af svejsninger på fetabakker. Det skal kontrolleres, om svejsningerne indeholder synlige urenheder, som kan forårsage en dårlig lukning og dermed forringet holdbarhed på produktet. Afhængigt af bægrenes form vil systemet kunne håndtere mellem 60 og 100 bægre pr. minut.

Januar 2003
TriVision indgår kontrakt med Obtec A/S (nu Scandinavian Brake Systems A/S) om levering af system til kontrol af bremsebelægning
TriVision har indgået kontrakt med Obtec A/S om levering af et system til kontrol af bremsebelægninger. Systemet vil være i stand til at kontrollere om monteringen af bremsebelægningen er korrekt udført.

Udfordringer modtages med tak
Jern- og Maskinindustrien
UGE 48, 2002

Oktober 2002
TriVision indgår kontrakt med Danfoss A/S om levering af system til kontrol af oliedysers spredningsmønster
TriVision har indgået kontrakt med Danfoss A/S om levering af et system til kontrol af oliedysers spredningsmønster. Systemet vil være i stand til at kontrollere om dysens udsprøjtningskegle er korrekt.

Oktober 2002
TriVision indgår kontrakt med Kemira A/S om levering af system til måling af blandingsprocenten på kunstgødning
TriVision har indgået kontrakt med Kemira A/S om levering af et system til måling af blandingsprocenten på kunstgødning der fremføres på transportbånd. Systemet vil være i stand til at måle blandingsprocenter ned til omkring 0,1 procent. Systemet vil kunne kontrollere op til 2 meter fremføringsbånd pr sekund.

September 2002
TriVision indgår kontrakt med Budweg Caliper A/S om levering af system til måling af positionen af gevindhuller
TriVision har indgået kontrakt med Budweg Caliper A/S om levering af et system til måling af positionen af gevindhuller på renoverede bremsekalibere. Målingerne bruges som input til et robotsystem som efterfølgende drejer gevindhullerne op. Systemet udvikles i samarbejde med OPI og Robotool.

September 2002
TriVision indgår kontrakt med Arla Bov Mejeri om levering af system til kontrol af tomme glas
TriVision har indgået kontrakt med Arla Bov Mejeri om levering af et system til kontrol af tomme glas for fejl og urenheder. Systemet vil være i stand til at finde fejl i glasset med en nøjagtighed på omkring 2 x 2 mm. Systemet vil kunne kontrollere op til 4 emner pr sekund.

September 2002
TriVision indgår kontrakt med Rexam A/S om levering af system til nøjagtig kontrol af print på plastiklåg
TriVision har indgået kontrakt med Rexam A/S om levering af et system til kontrol af plastiklåg med print eller etiketter. Systemet vil være i stand til at kontrollere positionen af trykket, eventuelle ridser i plastikken samt eventuelle farvefejl . Målenøjagtigheden vil ligge omkring 0,5 mm for position og ridser. Systemet vil kunne kontrollere op til 10 emner pr sekund.

Maj 2002
TriVision afleverer system til kvalitetskontrol af rørsvejsninger hos Alstom Powers
TriVision har udviklet og installeret et visionsystem til kontrol af rørsvejsninger hos Alstom Powers. Systemet er opbygget ved hjælp af et kamera og en laser. Systemet kontrollerer svejsevulsten for gratere, huller, deformiteter og forskydninger.

April 2002
TriVision afleverer system til klassifikation af møbelemner hos Stokke
TriVision har udviklet og installeret et visionsystem til klassifikation af møbelemner hos Stokke. Systemet er opbygget ved hjælp af to kameraer som fra to forskellige vinkler fotograferer emner der passerer assorteret forbi. De optagne billeder sammenholdes med en oplært database og informationen videregives til et robotsystem som lakerer emnet. Læs mere her

April 2002
TriVision indgår kontrakt med Tholstrup Cheese om levering af system til kvalitetskontrol af 20 g flødeoste
TriVision har indgået kontrakt med Tholstrup Cheese om levering af et visionsystem til kvalitetskontrol af 20 g flødeoste. Systemet sorterer gaspakkede oste med svejsefejl fra korrekte oste. Leverancen er et led i den rammeaftale som Tholstrup Cheese og TriVision har indgået.

April 2002
TriVision indgår kontrakt med KelsenBisca om levering af system til kvalitetskontrol af småkager
TriVision har indgået kontrakt med KelsenBisca om levering af et visionsystem til kvalitetskontrol af småkager. Der er tale om et meget avanceret system, hvor brugeren vil blive i stand til selv at konfigurere kvalitetskravene og sammensætningen af kagesortimenterne.

Marts 2002
TriVision afleverer system til kvalitetskontrol af pallerammer hos Ulsa Pack A/S
TriVision har udviklet og installeret et visionsystem til kontrol af splitmontering ved samling af pallerammer hos Ulsa Pack. Systemet kontrollerer at alle splitter er korrekt monterede i alle palleramme.

Februar 2002
TriVision indgår kontrakt med Ammunitionsarsenalet om levering af system til høj-nøjagtig dimensionskontrol af patronhylstre
TriVision har indgået kontrakt med Ammunitionsarsenalet om levering af et system til kontrol af patronhylstre. Systemet vil være i stand til at måle en række kritiske geometriske dimensioner på hylstre af størrelsesorden 20-60 mm. Målenøjagtigheden vil ligge omkring 0,01 mm. Systemet vil kunne kontrollere op til 4 emner pr sekund. Denne kapacitet betyder at al ammunition til rifler, brugt af den danske hær og det danske hjemmeværn, fremover vil være dimensionskontrolleret.

Fynboer finder nye veje
Jern- og Maskinindustrien
UGE 6, 32. årgang, nr. 5, februar 2002

Tilbagebetalingstider på tre til seks måneder
Automatik
27. årgang, nr. 1, 30. januar 2002

De har øje for fejlene
Teknisk nyt
40. årgang, nr. 1, januar 2002

Automatikprisen 2001
Automatik
26. årgang, nr. 12, 28. december 2001

Kvalitetskontrol af oste hos Tholstrup A/S
DIRA
19. årgang, nr. 4, december 2001

IT i arbejdstøjet
Jern- og Maskinindustrien
UGE 50, 31. årgang, nr. 43, december 2001

Kloge kameraer skal give høj vækst
Børsen
Årgang 106, nr. 231, 28. november 2001

TriVisions visioner
Fyens Stiftstidende
UGE 47, 230. årgang, nr. 324, 24. november 2001

November 2001
TriVision modtager Automatikpris 2001 fra Dansk Automationsselskab
TriVision modtog den 21. november Dansk Automationsselskabs store Automatikpris 2001. Prisen blev givet med følgende begrundelse: "TriVision har overbevisende demonstreret, at hidtidige uløselige industrielle visionopgaver kan realiseres ved at kombinere industriel erfaring og forskningsresultater".

November 2001
TriVision indgår rammeaftale med Tholstrup Cheese A/S
TriVision har indgået en rammeaftale med Tholstrup Cheese om levering af en række yderligere visionsystemer over en årrække. Aftalen betyder at Tholstrup Cheese vil sigte mod en fuldautomatisk kvalitetskontrol af samtlige deres produkter inden for såvel ost som pasta. Med aftalen er det Tholstrups ønske at sikre at TriVision er leverandør til disse visionsystemer.

Oktober 2001
TriVision afleverer system til kvalitetskontrol af oste hos Tholstrup Cheese A/S
TriVision har udviklet og installeret et visionsystem til kontrol af dekorerede flødeoste hos Tholstrup Cheese. Systemet sorterer gaspakkede oste med svejsefejl fra korrekte oste. Læs mere her

Mindst 98 procent opdages
Jern- og Maskinindustrien
UGE 38, 31. årgang, nr. 31, september 2001

August 2001
TriVision afleverer system til flaskesortering hos De Danske Spritfabrikker A/S
TriVision har udviklet og installeret et visionsystem til kontrol af genbrugsflasker hos De Danske Spritfabrikker. Systemet sorterer nyvaskede flasker med limrester fra rene flasker. Læs mere her

Juli 2001
TriVision modtager vækstkaution på 1.5 millioner kroner fra Vækstfonden og Amagerbanken
TriVision har af Vækstfonden og Amagerbanken fået godkendt en virksomhedsplan der skal sikre en markant men afbalanceret vækst i virksomheden over de næste 2 år. Godkendelsen ledsages af en vækstkaution på 1,5 millioner kroner.

Juli 2001
TriVision udvikler system til overfladescanning af store emner hos Meyer Værft i Tyskland
TriVision har udviklet visionsystem til overfladescanning af 12 meter lange delelementer hos Meyer Værft i Tyskland. Systemet er blevet installeret af samarbejdspartneren Rinas ApS. Systemet måler højdevariationer med en nøjagtighed på få tiendedele af en millimeter. Læs mere her

Juli 2001
TriVision afleverer system til hurtig opstart af laserskæremaskiner hos Induflex A/S
TriVision har udviklet og installeret et visionsystem til hurtig opstart af laserskærermaskiner. Systemet har betydet en reduktion i oplægstiden fra omkring 2 timer ned til under et minut. Læs mere her

Januar 2001
TriVision afslutter succesfuldt EU-projekt for Odense Stålskibsværft A/S
TriVision har for Odense Stålskibsværft A/S varetaget EU-projektet VIGOR. Projektet omhandlede styring af robotter ved hjælp af ukalibrerede kameraer og uprogrammerede robotter. Projektet fik megen anerkendelse af EU. Læs mere her

December 2000
TriVision afslutter EU-projekt for Odense Stålskibsværft A/S
TriVision har for Odense Stålskibsværft A/S varetaget EU-projektet RobVision. Projektet omhandlede styring af kravlerobotter ved hjælp af kameraer. Læs mere her